Kurser 2022/2023
OBS:
Nedenstående kurser kan tilpasses helt efter jeres behov, vi skræddersyr meget gerne kurser der matcher præcist det I har behov for!
Sammenspilsbooster – et personligt besøg i din musiktime
Dette kursus skræddersyes til den enkelte lærer eller skole.
Giv din musikundervisning et friskt pust med et besøg fra Spil Smart.
Få besøg af Spil Smart på din skole og direkte ind i din musiktime.
Planlæg sammen med os et sammenspilsbooster-kursus, skræddersyet til din undervisning og dit behov.
Du kan få inspiration, sparring, nye løsninger, nyt materiale, improvisation, nye øjne på bandledelse og det konkrete arbejde med sammenspil, samt en mulighed for at se en anden undervise i din klasse sammen med dig.
Læs mere om Sammenspilsbooster her
Sammenspils-workshop til mellemtrinnet
Varighed: 3 timer
Pris: 7.000 kr + transport
Antal deltagere: 4-25 personer
Målgruppe:
Lærere der underviser i musik i grundskolen.
Indhold:
Nye hits
Enkle arrangementer, alle kan være med
Alle elever deltager aktivt med det samme
Rotation, giv plads til alle elever får mulighed for at spille og synge
Fælles arrangement af et nummer, inddrag eleverne
Disse 5 punkter danner grundlaget for dette kursus i sammenspil.
Udbytte:
Du får en let og struktureret metode til undervisning i sammenspil med hele klasser. Metoden indeholder superenkle vellydende arrangementer, som er lette for både lærere og elever at få overblik over.
Gennem teori og praksis vil du tilegne dig kompetencer til at tilrettelægge din egen sammenspilsundervisning, så du kommer rundt om både præsentation, indstudering, arrangement og musikledelse.
Undervisningsform:
Kort teoretisk oplæg: Gennemgang af metode til vellykket sammenspil i folkeskolen. Mål, indhold og metoder reflekteres i forhold til såvel praksiserfaringer som forskning i fagområdet. Praktisk udfoldelse: Vi går i musiklokalet, afprøver metoden i praksis, underviser hinanden og evaluerer.
Valgfagskursus
Strukturer din undervisning så du kommer hele vejen rundt om valgfaget og bliver klar til prøven
Varighed: 3 timer
Pris: 7.000kr + transport
Antal deltagere: 4-25 personer
Målgruppe:
Lærere der underviser i musik i grundskolen.
Når du skal føre dine elever til prøven i musik, er der mange ting du skal have styr på. På kurset får du:
Grundig indføring i både mundtlig og praktisk prøve og arbejdet hen mod prøven.
Relevante materialer.
Arbejdsspørgsmål til brug for arbejdet hen mod mundtlig prøve, med særlig fokus på de fem videns- og færdighedsområder.
Konkrete eksempler på sammenspilsnumre udsat for de fem videns- og færdighedsområder.
Skemaer til brug for lærere og elever op mod prøven.
Der bliver tid til at stille spørgsmål, videndele og sparre med hinanden.
Vi kan også sagtens designe en workshop dag til fx en skole, en kommune eller lignende. Vi oplever at det tit er et ønske at kombinere køb af en licens med en kursusdag hvor underviserne i fx en kommune får en fysisk introduktion med forfatterne til vores metode og tilgang.
Info og booking af Spil Smart kurser:
Booking af Spil Smart workshop/kurser: info(@)spil-smart.dk eller telefonisk på 27641544 (Stepnote Publishing)
Vigtigt vedr. booking: (der kan være ventetid pga. stor efterspørgsel, så vi opfordrer til at være i god tid.)
Workshop/kursus holdere:
Liv Beck og Tove Sørensen, læs mere om Liv og Tove her
Herunder ser du billeder fra et af vores kurser/workshops i Ringe