Spil Smart logo

Lærerens værksted

Lærerens værksted er en hyggelig lille krog af vores portal, der henvender sig til lærere, der ønsker sig ny viden, indsigt, øvelser, at spille på et nyt instrument eller andet til hverdagen med musik og musikundervisning.

Vi ved godt, at musiklærere, der underviser i grundskolen, har vidt forskellige baggrunde. Nogle har spillet musik hele livet og bevæger sig hjemmevant rundt på de fleste instrumenter, andre forelskede sig i musik på seminariet og har kun få års erfaring og så er der også lærere, der underviser i musik, uden at have musik på linjefag.

I lærerens værksted vil vi gerne imødekomme alle typer af musiklærere og deres behov og ønsker.

Her kan du finde turtorials på diverse instrumenter og få tips, tricks og viden om alt fra congasslag til musikteori. Der er både nørderi og helt basale musikfaglige ting.

Lærerens musikværksted er et helt nyt sted på vores portal, så værkstedet er kun i sin opstart og vi er stadige spændte på, hvilken retning, det kommer til at tage.

Vi tager som altid imod ønsker fra jer.

Congas

Lær at spille congas fra bunden. Start med video 1 og se de tre grundlæggende slag demonstreret. Fortsæt til de lækre rytmer du både kan bruge i din undervisning eller nørde med selv.

Congas forfra

I denne video får du grundigt gennemgået de tre bærende slag på en conga. Når du har brugt lidt tid på slagene, kan du let fortsætte til rytmerne nedenfor.

Lær en congasrytme:

Jeg vil ha’ en is med guf!

Lær en congasrytme:

Toget

Lær en congasrytme:

Calypso

Lær en congasrytme:

1 2 og

Lær en congasrytme:

Vippe slag

Ukulele

Lær at spille akkorder og et par gode og enkle sange på ukulele.

Ukulele 

I denne video kan du i ro og mag – en akkord ad gangen – lære 6 akkorder på ukulele.

I videoen demonstreres akkorderne grundigt og du får 5 sangeksempler i stigende sværhedsgrad du kan øve dig på.

Guitar for begyndere

Få startet din guitarkarriere. Fra total nybegynder til akkompagnatør i de små klasser.

Lær guitaren at kende

– til dig der ved absolut intet om guitar

I denne video lærer du guitaren at kende og du lærer at stemme en guitar.

Lær at spille en akkord

I denne video lærer du en meget nem durakkord og en enkel rytme til højre hånd. Du lærer også at spille din første sang på guitar.

Lær at spille en mol akkord

I denne video lærer du en molakkord.

Du lærer også at spille din første sang i mol på guitar.

Lær at spille flere akkorder og at skifte mellem dem

I videoen lærer du endnu en akkord til venstre hånd og du lærer at spille, hvor du skifter mellem to akkorder.

Der er sangeksempler i videoen.

Lær klaveret at kende

– til dig der ved absolut intet om klaver

I videoen lærer du at klaveret at kende og du får en kort introduktion til dur og mol.

Klaver for begyndere

Få startet din klaverkarriere. Fra total nybegynder til akkompagnatør i de små klasser.

Lær durakkorder

I videoen lærer du, hvordan en durakkord er bygget op og hvordan man spiller en durakkord.

Lær molakkorder

I videoen lærer du, hvordan en molakkord er bygget op og hvordan man spiller en molakkord.